Sofie Lassen-Kahlke har for nylig delt en humoristisk og selvironisk oplevelse, der viser, hvordan selv små detaljer i vores kommunikation kan få større betydning, end vi måske forestiller os. Hun havde nemlig aldrig for alvor tænkt over, hvordan hendes måde at skrive beskeder på kunne blive opfattet af andre – før en ven gjorde hende opmærksom på det.
Det hele begyndte ganske uskyldigt. Hun skulle mødes med en ven for at spise en bid mad, og som så ofte før foregik planlægningen via sms. Tid og sted skulle aftales, og beskederne fløj frem og tilbage. For Sofie var det en helt almindelig samtale. Hun svarede kort og præcist, som hun plejer. Ingen lange forklaringer, ingen overflødige ord – og ingen emojis. Når vennen skrev, at hun savnede hende og glædede sig til at ses, lød svaret typisk blot: “ja”, “fint” eller “jo”.
For Sofie var der intet usædvanligt i det. Hun er, som hun selv indrømmer, en kvinde af få ord, når det gælder sms’er. Hun foretrækker korte, effektive beskeder og tænker ikke nødvendigvis over, at fraværet af emojis eller følelsesladede formuleringer kan sende et helt andet signal end det, hun selv føler. I hendes hoved var der ingen tvivl: Hun glædede sig naturligvis til at ses. Men det kom bare ikke rigtigt til udtryk på skrift.
Vennen bemærkede dog hurtigt den nøgterne tone og kunne ikke lade være med at drille hende kærligt. I en af beskederne skrev vennen, at det var godt, de ikke var på en date. For hvis det havde været en romantisk situation, ville interessen sandsynligvis være forsvundet ret hurtigt. Den korte og meget neutrale kommunikation kunne nemt misforstås som manglende engagement eller begejstring.
Særligt én pointe ramte plet. Vennen skrev, at hvis det havde været en ægte date, ville man slet ikke have troet, at Sofie glædede sig. Og så kom den afgørende bemærkning: Man må forstå vigtigheden af emojis – de er alt. Det var sagt med humor, men budskabet var klart. I en digital verden, hvor tonefald og kropssprog mangler, kan små symboler som hjerter, smilende ansigter og andre emojis være afgørende for, hvordan en besked bliver opfattet.
For Sofie blev det en øjenåbner. Hun indså, at hendes minimalistiske stil måske ikke altid formidler det, hun faktisk føler. Selvom hun i virkeligheden er varm og engageret, kan hendes korte svar give indtryk af det modsatte. Hun tog derfor budskabet til sig med et smil. På den sidste besked svarede hun med et hjerte og flere emojis – noget, der ellers ikke plejer at være en del af hendes sms-ordforråd.
Episoden blev delt med et glimt i øjet, men den rummer også en genkendelig pointe. Mange kan sikkert nikke genkendende til, at skriftlig kommunikation let kan misforstås. Uden tonefald, mimik og kropssprog bliver ordene stående alene, og selv små nuancer kan få stor betydning. En kort besked kan virke afvisende, selvom den blot er ment som effektiv.
For Sofie blev oplevelsen ikke en stor krise, men snarere en kærlig påmindelse om, at kommunikation handler om mere end blot ordene. Det handler også om at vise følelser – selv i små digitale symboler. Og selvom hun måske fortsat vil være en kvinde af få ord, har hun nu fået en større bevidsthed om, hvordan hendes beskeder kan læses af andre.
