En af de mest markante og frygtløse stemmer i den danske kulturhistorie er for altid forstummet. Troels Trier, den legendariske multikunstner, musiker og provokatør, er gået bort i en alder af 86 år. Det er en nyhed, der har sendt chokbølger gennem det land, han gennem årtier både har udfordret, underholdt og revset med sin helt unikke blanding af politisk bid og musikalsk genialitet. Men bag den store kunstner gemte sig et privatmenneske, hvis sidste stund nu bliver beskrevet med dyb kærlighed og stilhed.
Det var Troels Triers egen datter, Mette, der gjorde det tunge fund i hans hjem i Kerteminde. Hun fortæller med stor ro og ærlighed, hvordan hun fandt sin far siddende i sin yndlingsstol, præcis som om han bare var faldet i en dyb søvn efter en lang dag. Han sad i stuen med udsigt over den natur, han elskede så højt, og alt tydede på, at døden var kommet som en fredfyldt gæst midt i de vante omgivelser. Der var ingen tegn på smerte eller kamp, kun en uendelig fred, der nu danner rammen om familiens sidste minde om ham.
Troels Trier var manden, der grundlagde det banebrydende kollektiv Røde Mor, og som senere vandt hele Danmarks hjerter i det uforglemmelige parløb med Rebecca Brüel. Hans kunstneriske spændvidde var enorm, fra de mest bidske politiske sange til de mest festlige og folkelige hits. Han var en mand, der aldrig var bange for at gå imod strømmen, og som bevarede sin kreativitet og sit skarpe vid helt til det sidste. Selv i en høj alder fortsatte han med at male og skabe, og hans hjem bar præg af et liv i konstant kunstnerisk bevægelse.
For familien er det en stor trøst, at Troels fik lov til at forlade verden på sine egne præmisser, i sit eget hjem og uden forudgående sygdomsforløb. Datteren Mette understreger, at det føltes som den helt rigtige afslutning for en mand, der altid havde styret sit eget liv med fast hånd. Han efterlader sig et tomrum, der bliver svært at fylde, men også en arv af sange, billeder og minder, der vil leve videre i generationer. Danmark har mistet en sand original, men familien har mistet en far og en klippe, der sov ind med værdigheden i behold.
