Hele Danmark har mistet en af sine mest farverige skikkelser, da multikunstneren Troels Trier sov stille ind i en alder af 86 år. Men midt i sorgen over den folkekære gøgler og musiker fra Røde Mor, er der kommet en detalje frem, som har efterladt mange i forundring. Troels Trier, der altid gik sine egne veje i livet, har nemlig valgt at gøre det samme i døden. Hans allersidste ønske var krystalklart og helt i tråd med hans kompromisløse natur: Der skal overhovedet ikke findes nogen offentlig begravelse eller kirkelig ceremoni sted. Han ønskede en afsked, der var ligesom hans kunst – personlig, usminket og helt uden de gængse normer.
Da Troels Trier gik bort søndag den 5. april, skete det i hans eget hjem, fundet af hans datter Rosa. Han sov ind midt i en formiddagslur, præcis som han tidligere havde håbet på, efter han for få år siden overlevede et dramatisk hjertestop. Men denne gang var der intet lys for enden af tunnelen til at bringe ham tilbage. Nu tager hans tre børn, Rosa, Sara og Tobias, den endelige afsked med deres far under private former, præcis som han dikterede det før sin død. Der bliver ingen rækker af blomster i en kirke, ingen offentlige taler og ingen ceremoni, hvor fans kan sige farvel. Alt skal foregå i den tætteste familiekreds, hvor stilheden får lov at råde.
Beslutningen om at fravælge en traditionel begravelse kommer ikke som en total overraskelse for dem, der kendte ham bedst. For år tilbage, efter hans første møde med døden på Odense Universitetshospital, talte han åbent om sine tanker omkring den sidste rejse. Her jokede han med, at en lille keramikkrukke, han selv havde drejet på et kursus, kunne fungere som hans urne – hvis man altså huskede at sortere hans titaniumskruer og amalgamplomber fra først. Han havde også en klar plan for, hvor hans aske skulle ende: I bølgerne i Kertinge Nor, side om side med sin elskede hustru Rebecca Brüel, som gik bort for år tilbage.
Dette sidste nej til en offentlig begravelse markerer det endelige punktum for et liv levet i kunstens og oprørets tegn. Troels Trier ønskede ikke at være centrum for en sørgelig ceremoni; han ville hellere huskes for sin skæve humor, sit “Zombie Show” og den utrættelige legesyge, der prægede hans 86 år på jorden. Selvom Danmark nu må undvære hans stemme, bliver hans aske snart spredt i den bugt, han elskede, mens familien ærer hans ønske om en afsked i total privatlivets fred. Det er et farvel, der er ligeså unikt som manden selv, og som minder os om, at Troels Trier aldrig føjede sig efter andres forventninger – hverken i livet eller i døden.
