Den ellers altid smilende og energiske tv-vært Lene Beier befinder sig lige nu i en svær og smertefuld venteposition. Mens drømmene om det nye liv i udlandet fylder alt, har en fysisk nedtur ramt hende som en hammer. Lene er nemlig i intensiv behandling for en alvorlig skade, der i værste fald kan kræve et kirurgisk indgreb, og hun lægger ikke skjul på sin store frygt for at skulle under kniven netop nu.
Det er en tid præget af både fysisk ubehag og en nagende usikkerhed. Lene, der er vant til at have mange bolde i luften og altid være på farten, må nu sande, at kroppen har sagt stop. Skaden er ikke bare en lille småting, der kan ignoreres; det er en barriere, der kræver hendes fulde opmærksomhed og utallige timer hos specialister. Stemningen er præget af en intens kampvilje, men bag det optimistiske ydre lurer bekymringen for, om genoptræningen er nok til at redde hende fra operationsbordet.
Hver dag er en balancegang mellem håb og frygt. Lene beskriver selv forløbet som krævende, og hun gør alt, hvad der står i hendes magt for at undgå operationen. Hun følger de medicinske anvisninger til punkt og prikke og bruger oceaner af tid på de øvelser, der forhåbentlig kan genopbygge hendes styrke. Tanken om at skulle igennem en langvarig rekreation efter et indgreb er næsten ikke til at bære, især ikke i en periode, hvor familien står over for deres livs største omvæltning med flytningen til Østrig.
Internt i familien er der fuld opbakning, men presset er mærkbart. Det kræver en enorm mental styrke at bevare humøret, når smerterne bider, og hver bevægelse er en påmindelse om skrøbeligheden. Lene deler hudløst ærligt sine tanker om processen, og hendes mange følgere holder vejret sammen med hende. Det er en menneskelig fortælling om en kvinde, der er vant til at passe på alle andre, men som nu er tvunget til at sætte sig selv og sit eget helbred i første række for at kunne realisere sine fremtidsdrømme.
Selvom mørke skyer truer i horisonten, nægter Lene Beier at give op. Hun klamrer sig til håbet om, at den intensive behandling bærer frugt, så hun kan lægge skaden bag sig uden brug af skalpel. Det er et kapløb mod tiden, og hver eneste lille fremskridt bliver fejret som en sejr i det, der lige nu føles som hendes vigtigste personlige kamp.
