Det er en fortælling om den største kærlighed, der blev afbrudt alt for tidligt af den mest ubarmhjertige skæbne. Den populære TV 2-profil Josefine Kofoed står i dag midt i et følelsesmæssigt mørke, som de færreste kan forestille sig. I en alder af kun 38 år mistede hun sin mand, Lasse, og blev med ét efterladt som enke. Det er en sorg så dyb og gennemgribende, at hun selv beskriver det som om, at en stor og uerstattelig del af hendes eget indre er gået i stykker og forsvundet sammen med ham.
Hverdagen, der før var fyldt med fælles drømme, grin og fremtidsplaner, er blevet erstattet af et larmende tomrum, som Josefine nu skal forsøge at navigere i. Tabet af Lasse har ikke blot ændret hendes familiestatus, men har rystet selve fundamentet under hendes eksistens. At blive konfronteret med døden så tæt på, når man stadig er midt i livet og burde have årtier foran sig sammen, er en brutal virkelighed, der har krævet alt af den ellers så stærke tv-vært. Hun har måttet indse, at sorgen ikke er noget, man bare “kommer over”, men en tilstand man lærer at bære med sig hver eneste dag.
Josefine Kofoed har valgt at åbne op om denne svære tid, og hendes ærlighed omkring det at være ung enke har ramt mange direkte i hjertet. Det er en ensom kamp at stå i, selvom man er omgivet af støttende mennesker, for ingen kan helt forstå den smerte, det er at miste sin livsledsager i en så ung alder. Hun beskriver levende, hvordan minderne om Lasse dukker op i de mindste ting i hverdagen – i en sang i radioen, en bestemt duft eller i de blikke, de plejede at udveksle hen over middagsbordet. Hver dag er en balancegang mellem at ære hans minde og forsøge at finde en vej fremad for sig selv og deres fælles liv.
Det er en hudløs ærlig beretning om, hvordan man overlever det uoverskuelige. Josefine lægger ikke skjul på, at der er dage, hvor sorgen føles som en uoverstigelig mur, men hun finder også styrke i den kærlighed, de delte. Selvom en del af hende er gået bort, lever mindet om Lasse videre i alt, hvad hun gør. Hendes fortælling er en påmindelse til os alle om, hvor skrøbeligt livet er, og hvor vigtigt det er at holde fast i dem, vi elsker, mens vi har dem. Det er en rejse gennem sorgens mørkeste afkroge, men også en historie om menneskelig styrke og evnen til at finde lys, selv når alt føles tabt.
