Et ubeskriveligt tungt mørke og en dyb, lammende sorg har lagt sig over de pårørende, som for nylig måtte tage den absolut sværeste og mest definitive afsked med et elsket menneske. Det står nu smerteligt klart, at den seneste tids store tragedie kulminerede i en utroligt følelsesladet, intens og opslidende ceremoni, der strakte sig over meget lang tid bag kirkens mure. De tilstedeværende gæster var fuldstændig præget af situationens alvor, og tårerne trillede uophørligt ned ad kinderne på de efterladte, mens det sidste, uigenkaldelige farvel blev sunget ud i det tætpakkede rum.
Selve begravelseshøjtideligheden udviklede sig til en usædvanlig lang, følelsesmæssig rutsjebanetur for alle, der var mødt op for at vise deres dybe respekt. Hvert eneste minut føltes som en mindre evighed for de knuste hjerter på de forreste rækker, hvor smerten over det uerstattelige tab sad helt uden på tøjet. Tiden syntes nærmest at stå fuldstændig stille under den udmattende ceremoni, mens præstens personlige ord, de smukke mindetaler og de gribende musikalske indslag fyldte det store kirkerum med en næsten uholdbar melankoli. Det var en afsked, som krævede den absolut yderste følelsesmæssige styrke af de tilstedeværende, der støttede sig til hinanden i den dybe afmagt.
Efter den timelange og udmattende seance i kirken fortsatte den tunge gang ud mod det endelige hvilested, hvor kisten langsomt blev sænket i jorden under den grå himmel. Den langvarige ceremoni har efterladt et uudsletteligt indtryk på alle deltagere, og de pårørende står nu tilbage i det store, tavse tomrum, som hverdagen uundgåeligt bringer efter så voldsom en afsked. Kampen for at forstå det uforståelige tab er kun lige begyndt, og de efterladte må nu i dyb privathed forsøge at finde en vej igennem den massive sorg, som denne uendeligt lange og hjerteskævende dag har sat et definitivt punktum for.
