Det er nyheden, som hele det norske folk har ventet på med bankende hjerte, men bag de glade overskrifter gemmer der sig en barsk og alvorlig virkelighed. Efter cirka en hel måneds intensiv indlæggelse på Rikshospitalet er kronprinsesse Mette-Marit endelig trådt ud af hospitalets døre. Kongehuset bekræftede den glædelige udskrivelse i en officiel pressemeddelelse, efter at det i midten af juni kom frem, at hun havde gennemgået en livsforandrende lungetransplantation. Siden den omfattende og risikofyldte operation har hun været under konstant og tæt overvågning af landets førende eksperter.
Men selvom udskrivelsen vækker jubel, advares der nu stærkt om, at faren langtfra er drevet over. Overlæge Jesper Magnusson fra Sahlgrenska universitetssykehus i Göteborg, som har transplantationskirurgi som sit absolutte speciale, lægger ikke skjul på de alvorlige kendsgerninger. Han understreger direkte, at den mest kritiske fase ganske vist er i de første øjeblikke efter indgrebet, men at der lurer enorme risici, når patienten forlader de trygge rammer på sygehuset. Livet, der nu venter den norske kronprinsesse, vil blive drastisk forandret og kan aldrig sammenlignes med tilværelsen før sygdommen.
Hverdagen bliver en helt anden kamp end tidligere. Afdelingsleder Are Holm fra lungeafdelingen på Rikshospitalet beroliger dog med, at Mette-Marits tilstand efter omstændighederne er god. Alligevel venter der nu et intenst forløb. De næste seks måneder skal kronprinsessen igennem benhård genoptræning, mens lægerne konstant må være på stikkerne over for livsfarlige komplikationer som akut organafstødning og alvorlige infektioner. Kongehuset slår fast, at der overhovedet ikke planlægges nogen officielle pligter eller repræsentative opgaver for Mette-Marit i denne genoptræningsperiode.
Læge Jesper Magnusson forklarer, at de fleste oplever en enorm lettelse over at komme hjem. Det er en befrielse at slippe for de uendelige slanger, drop og det uafbrudte opbud af sygeplejersker og læger, som overvåger ens mindste bevægelse. Selvom overvågningen er livsnødvendig, blomstrer patienterne op mentalt, når de igen kan passe deres eget hjem. Også Olav Kåre Refvem, der er specialist i lungesygdomme og intern medicin, ser udskrivelsen som et særdeles positivt skridt på vejen. Han vurderer, at forløbet indtil videre er gået helt som håbet. Efter et kort ophold i hjemmet vil Mette-Marit efter alt at dømme rejse videre til et specialiseret genoptræningssted i tre til fire uger, hvilket er den helt normale fremgangsmåde for denne patientgruppe.
Men skyggerne hænger stadig over fremtiden, for faren lurer hele tiden lige under overfladen. Det første år er risikoen for, at kroppen pludselig vil afstøde det nye organ, ekstremt høj. Den eneste måde at dæmpe denne livstruende risiko på er ved benhårdt at passe sin medicin til punkt og prikke samt opretholde de strenge, planlagte lægetjek. Som transplanteret er man tvunget til at tage stærk immundæmpende medicin resten af livet. Det svækker kroppens naturlige forsvar markant og gør patienten ekstremt sårbar over for infektioner. Derfor skal Mette-Marit for enhver pris undgå tætpakkede menneskemængder, hvor smitterisikoen fra andre syge er høj. På den anden side må man heller ikke isolere sig fuldstændigt fra omverdenen, påpeger overlægen, for så mister man selve livet.
Selvom målet med operationen er at give patienten et markant bedre liv end under den svære sygdomsperiode, vil tilværelsen aldrig blive helt som før. Mette-Marit må leve med lange rækker af strenge restriktioner. Medicinen skal indtages på helt præcise tidspunkter, og der skal trænes regelmæssigt for at genopbygge de svundne muskler efter det lange sygdomsforløb. Træningen må aldrig springes over, og især styrketræning er afgørende. Selve rehabiliteringsforløbet er mest intensivt de første måneder, men strækker sig typisk over et helt år, hvor man skal underkaste sig faste kontrolbesøg. Derudover er der strenge regler for, hvad man overhovedet må spise og drikke.
Statistikken taler sit eget alvorlige sprog. Fem år efter en lungetransplantation er det mellem 60 og 70 procent af patienterne, der stadig lever. Efter ti år er tallet faldet til omkring halvdelen, om end enkelte patienter opnår et rigtig langt liv. Alligevel er der stor optimisme at spore hos specialist Refvem, som mener, at kronprinsessen har alle forudsætninger for at få det rigtig godt igen, så længe hun forsigtigt vænner sig til de nye lunger og får gang i kroppen. Formmæssigt ser det allerede lovende ud.
I kulissen står en dybt berørt kronprinsesse, som ikke kan skjule sine følelser. I pressemeddelelsen sætter Mette-Marit ord på sin dybe taknemmelighed over for den anonyme donorer, der har truffet det afgørende valg. Hun udtaler, at hun har fået livet foræret på ny, og at ord føles alt for fattige til at beskrive den ydmyghed og taknemmelighed, hun føler helt ind i sjælen. Også kronprins Haakon lægger ikke skjul på den enorme sten, der er faldet fra hans hjerte. Han kalder det en gigantisk lettelse endelig at få sin hustru hjem fra hospitalet og udtrykker stor glæde over, at den første og mest kritiske fase er forløbet så godt.
