Der er gået et halvt århundrede, siden Jørn Laursen og den legendariske travhest Tarok skrev sig ind i dansk travsports historie. Alligevel er minderne stadig levende for den 83-årige kusk, som søndag vendte tilbage til Charlottenlund Travbane for at være med til at markere 50-året for den store sejr i Dansk Trav Derby.
Mødet med den gamle travbane blev en rejse tilbage i tiden for Jørn Laursen. Dengang stod tusindvis af mennesker langs banen for at følge Tarok, som med sine præstationer blev et ikon langt ud over travsportens verden. Nu, 50 år senere, var Jørn Laursen igen på stedet, hvor et af de største kapitler i hans liv blev skrevet.
For ham var det en særlig oplevelse at stå på Charlottenlund Travbane igen og mærke stemningen omkring jubilæet. Han fortæller, at det betyder meget at opleve, at mennesker stadig husker Tarok så mange år efter den historiske Derby-sejr. Tanken om, at en hest kan blive husket et halvt århundrede senere, gør et stort indtryk på ham.
Da Jørn Laursen igen befandt sig på banen, kunne han næsten mærke forbindelsen til de gamle dage. Han husker en tid, hvor omkring 10.000 publikummer kunne samles for at følge de store løb. Det var en helt anden tid, men minderne står stadig tydeligt for ham.
Tarok var ikke bare en hvilken som helst travhest. Den røde hest blev kendt under det ikoniske kælenavn “Dannebrog på fire ben” og opnåede en status, som få andre heste har været i nærheden af. I løbet af sin karriere vandt Tarok 111 af 156 starter, hvilket cementerede hans plads som en af de mest elskede heste i dansk travsport.
Historien fik dog en tragisk afslutning, da Tarok døde i 1981. På trods af at der er gået 45 år siden hans død, er hesten stadig en del af Jørn Laursens hverdag. Han fortæller, at han faktisk tænker på Tarok hver eneste dag.
Det er heller ikke kun Jørn Laursen selv, der holder minderne levende. Han bliver stadig genkendt og stoppet af mennesker, som gerne vil tale med ham om Tarok. For nogle kunne det måske være belastende konstant at blive mindet om fortiden, men sådan har Jørn Laursen det ikke.
Tværtimod bliver han glad, når folk spørger til den hest, som kom til at betyde så meget i hans liv. Han fortæller, at han slet ikke bliver generet af opmærksomheden. For ham er det dejligt at opleve, at interessen stadig eksisterer, og at nye mennesker fortsat ønsker at høre historien om Tarok.
Der er også en helt særlig forbindelse mellem Jørn Laursen og det sted, hvor Tarok ligger begravet. Jørn bor i nærheden af graven, og det betyder, at han jævnligt oplever, at mennesker leder efter stedet. Nogle kommer specifikt for at besøge graven og mindes den berømte travhest.
Også det rører Jørn Laursen. At mennesker stadig tager sig tid til at finde Taroks grav så mange år efter hans død, fortæller ham noget om den betydning, hesten fortsat har. For Jørn er det endnu et bevis på, at Tarok ikke bare er blevet glemt med tiden.
Selvom Jørn Laursen for længst har lagt sin aktive karriere bag sig, er han langt fra gået i stå. Han kørte sit sidste løb i 2016, men hverdagen er stadig fyldt med aktiviteter. Som 83-årig holder han sig i gang på sin egen måde og har fortsat masser at tage sig til.
Han beskriver sig selv som en “1943-model” og fortæller, at han stadig cykler meget. Derudover passer han sin store have på to hektar, hvilket i sig selv giver rigeligt at beskæftige sig med. Det aktive liv er blevet en naturlig del af hans hverdag efter mange år tæt på travsporten.
Midt i alle minderne om Tarok fremhæver Jørn Laursen også en anden person, der betyder helt enormt meget for ham. Han fortæller varmt om sin kone, som han beskriver som en afgørende del af sit liv.
For Jørn er taknemmeligheden tydelig. Han siger, at hvis han ikke havde sin kone, ville han ikke have det samme. Derfor vil han også gerne give hende en stor tak for den plads, hun har i hans liv.
50 år efter den store Derby-sejr er Tarok stadig tæt på Jørn Laursens hjerte. Den røde travhest blev en legende på banen, men minderne om ham lever videre langt efter de sidste løb. Og når Jørn Laursen igen står på Charlottenlund Travbane, mærker han stadig forbindelsen til en tid, som aldrig helt forsvinder.
