Peter Qvortrup Geisling står endnu en gang foran en periode, hvor afstanden til datteren kommer til at fylde. Den populære læge og tv-vært må nemlig indstille sig på, at der går endnu et år, før han igen kan have hende tæt på i hverdagen.
For en far er det ikke nødvendigvis kalenderen, der afgør, hvor meget man savner sit barn. Det er de små øjeblikke, nærheden og den almindelige hverdag, der kan mærkes, når afstanden bliver lang. Og for Peter Qvortrup Geisling betyder det nu, at han må væbne sig med tålmodighed endnu en gang.
Datteren er ikke bare en del af hans familie, men også en person, som naturligt fylder i hans tanker, selv når hverdagen fortsætter med arbejde og andre forpligtelser. Derfor er udsigten til endnu et år uden hende heller ikke helt let at forholde sig til.
Peter Qvortrup Geisling har gennem årene været kendt for sin åbne og jordnære måde at fortælle om livet på. Men når det kommer til familien, er det netop de personlige følelser, der bliver tydelige, når man står med et savn, som ikke bare forsvinder fra den ene dag til den anden.
Nu venter der altså endnu en længere periode, før han igen kan være sammen med sin datter på den måde, man normalt forbinder med familielivet.
Det er især kontrasten mellem hans offentlige hverdag og det private familieliv, der gør situationen særlig. På skærmen er han vant til at være den, der formidler, forklarer og skaber ro omkring forskellige emner. Privat er rollen en anden, og her er der ikke altid noget, man bare kan forklare sig ud af.
Når datteren er langt væk, bliver de lange perioder også mere mærkbare. Et år kan føles som lang tid, når det handler om et menneske, man gerne vil være tæt på.
Peter Qvortrup Geisling må derfor endnu en gang acceptere, at tiden skal gå, før familien kan være samlet på samme måde. Det er en virkelighed, der kræver tålmodighed, selv om ønsket om nærhed naturligvis er stærkt.
Samtidig fortsætter hans liv og arbejde, mens kalenderen langsomt bevæger sig frem mod det tidspunkt, hvor ventetiden er forbi. Indtil da må han leve med savnet og glæde sig til den dag, hvor datteren igen er tættere på.
Det bliver dermed endnu et år, hvor Peter Qvortrup Geisling må undvære sin datter. Og selv om hverdagen går videre, er der ingen tvivl om, at det er en helt særlig form for ventetid, når det handler om ens eget barn.
