Der er blevet mærkbart mere stille hjemme hos Mads Steffensen. Podcastværten har nemlig netop taget hul på en ny fase i familielivet, efter at hans yngste søn er flyttet hjemmefra. Hvor hjemmet indtil for nylig var fyldt af tre børn, er der nu kun Mads og hans kone tilbage under samme tag.
Det er sønnen Corfitz på 22 år, der har taget det store skridt og forladt barndomshjemmet. Dermed er han den sidste af Mads Steffensens tre sønner, der er flyttet hjemmefra, og for familien markerer det en tydelig overgang.
Mads fortæller selv, at det føles som en stor forandring at gå fra en husstand med flere familiemedlemmer til pludselig kun at være to. Da han møder HER&NU på Smukfest, sætter han selv ord på, hvor anderledes hverdagen nu ser ud.
– Der har været tre børn for ikke så længe siden. Nu er der kun mig og min kone, fortæller Mads.
Corfitz flyttede ud lige før sommerferien, og derfor har den nye virkelighed endnu ikke nået at sætte sig helt. Mads mærker endnu ikke nødvendigvis det store savn i hverdagen, men han har ingen tvivl om, at følelsen kommer på et tidspunkt.
For det er ikke bare en praktisk ændring, når det sidste barn forlader hjemmet. Pludselig bliver de små øjeblikke i hverdagen anderledes, og den velkendte fornemmelse af at have børnene omkring sig forsvinder. Samtidig ved Mads godt, at det er en naturlig del af livet, når børnene bliver voksne og begynder at skabe deres eget liv.
Heldigvis er afstanden heller ikke stor. Alle børnene bor nu inde i København, og derfor forventer Mads stadig, at familien kommer til at ses ofte. Men selv om børnene ikke er langt væk, bliver det naturligvis på en anden måde end tidligere.
– Nu bor de jo alle sammen inde i København, så jeg tænker, at vi kommer til at se meget til dem. Men det er noget andet, og jeg har venner, som har prøvet det, som siger, at det er lidt en omvæltning, fortæller han.
Dermed står Mads og hans kone nu med en hverdag, der ser ganske anderledes ud end for bare kort tid siden. De skal vænne sig til, at der ikke længere er børn hjemme, som kommer og går, og at familielivet i højere grad foregår med besøg frem for fælles hverdag under samme tag.
Selv om forandringen kan føles mærkelig, ser Mads dog også på situationen med en god portion humor. Han ved, at det er sådan, det skal være, når børnene vokser op og bliver klar til at stå på egne ben.
– Men alt er jo, som det skal være, så det er helt fint. Det ville også være underligt, hvis de blev boende hjemme. Så er det også meget godt at få dem losset ud, siger han med et glimt i øjet.
Bag joken gemmer der sig samtidig en erkendelse af, at en vigtig epoke i familielivet nu er slut. Tre sønner er blevet voksne, og den sidste har nu også taget skridtet hjemmefra. Tilbage er Mads og hans kone, som skal finde sig til rette i den nye hverdag som et par uden børn boende hjemme.
Det er en omvæltning, som Mads endnu kun lige er begyndt at mærke. Men når stilheden for alvor begynder at fylde mere, ved han allerede, at savnet efter den gamle hverdag nok skal melde sig. Samtidig kan han glæde sig over, at familien stadig er tæt på, og at børnene ikke er længere væk end København.
