Det blev en følelsesladet dag for Anders Lund Madsen, da han mødte op på Christiansborg Slot for at mindes sin bror, hjerneforskeren Peter Lund Madsen, på årsdagen for hans død. Et år efter det pludselige tab står minderne stadig stærkt, og samtidig har sorgen fået Anders til at se anderledes på sit eget liv.
Peter Lund Madsen døde pludseligt den 10. august 2025. Han var på cykeltur, da han fik en blodprop i hjertet og døde. Hjerneforskeren blev 65 år.
Siden hans død har familie og venner forsøgt at holde mindet om ham levende. Blandt andet er de gået sammen om hvert år at uddele Peter Lund Madsen Prisen, som bærer hans navn.
Men da Anders Lund Madsen talte om sin bror, handlede det ikke kun om savnet. Dødsfaldet har også fået tv-værten til at tænke mere alvorligt over sit eget liv og ikke mindst sit helbred.
Peter Lund Madsen døde af en stærkt forkalket og forsnævret kranspulsåre. Ifølge Anders kan den slags være arveligt betinget, og det kan ofte behandles. Derfor valgte han selv at få det undersøgt.
– Peter døde af en stærkt forkalket, forsnævret kranspulsåre. Det kan være arveligt betinget, og ofte kan det behandles. Derfor vil det give mening, at få det tjekket. Og det har jeg fået gjort, understregede tv-værten.
Samtidig har tabet fået Anders til at tage hånd om en helt anden praktisk ting, som hans bror desværre aldrig nåede at få ordnet.
Det handler om et testamente.
Anders Lund Madsen fortæller, at han selv nu har fået lavet et testamente, og han lægger ikke skjul på, at oplevelsen med sin bror har gjort ham mere opmærksom på, hvor vigtigt det er at få den slags på plads.
– Jeg har fået lavet et testamente, som er en virkelig god idé. Selv en mand som Peter, som havde en fuldstændig ordnet tilværelse og var gift, nåede ikke at få lavet et testamente, fortæller Anders Lund Madsen.
Det er især én detalje, der gør historien ekstra tankevækkende. Peter havde faktisk planer om at få det ordnet. Men han nåede aldrig frem til det.
– Han skulle have gjort det omkring to uger efter, at han døde, men nåede det ikke, for det er jo sådan noget, man udskyder. Og det er virkelig en dårlig idé, for det er noget rod, når den ene dør. Der er mange praktiske ting, som man ikke har tænkt over. Så det har jeg fået fikset.
Ordene viser, hvordan et pludseligt dødsfald ikke kun efterlader sorg og savn. Der følger også en lang række praktiske spørgsmål med, som de efterladte pludselig skal forholde sig til.
For Anders Lund Madsen blev det derfor en påmindelse om ikke at udskyde noget, der kan ordnes på forhånd. Hans bror havde selv planer om at få testamentet lavet, men døden kom, før han nåede det.
Et år efter Peters død er det dog tydeligt, at det ikke kun er de praktiske ting, der fylder hos Anders. Savnet efter hans bror er stadig en del af hverdagen.
Samtidig er Anders blevet mindet om, hvor stort et indtryk Peter nåede at gøre på andre mennesker. Han fortæller, at han stadig oplever, hvor mange der sørger over, at Peter ikke længere er her.
– Jeg ville gerne kunne sige til Peter, hvor mange folk der er kede af, at han ikke er her. Han var meget bekymret for, om folk kunne lide ham, og om det, han sagde, gav mening, forklarer Anders Lund Madsen.
Midt i det alvorlige kommer der alligevel et smil frem. For Anders ved, hvor meget netop den viden ville have betydet for hans bror.
– Der ville han have været enormt glad, hvis han vidste, at folk stadig kom og kondolerede mig hver eneste dag. Han ville have eksploderet af glæde, hvis han vidste det.
Det er et varmt og samtidig vemodigt billede af en bror, der stadig tænker på, hvad Peter ville have sagt og følt, hvis han havde været der.
Et år efter det pludselige dødsfald er Peter Lund Madsen stadig tydeligt til stede i de menneskers tanker, som kendte ham. Prisen, der er oprettet i hans navn, er én måde at føre hans minde videre på, mens Anders Lund Madsen samtidig forsøger at leve med det tomrum, hans bror efterlod.
For ham har sorgen også ført til konkrete ændringer. Han har fået sit eget helbred undersøgt, og han har sørget for at få lavet det testamente, som hans bror aldrig nåede at få ordnet.
Men måske står én ting stærkere end alt det praktiske: Anders ville ønske, at Peter selv kunne se, hvor mange mennesker der stadig savner ham.
Og hvis Peter havde vidst, hvor ofte folk stadig kom for at kondolere, er Anders ikke i tvivl om, hvordan hans bror ville have reageret.
