Lyset falder stille ind over køkkenet hjemme hos Hedda Kise (53). Det er et roligt hjem, men bag væggene gemmer der sig en historie, der vendte hendes liv på hovedet. I dag er hun team- og lederudvikler, billedkunstner og forfatter – en kvinde, der har bygget et nyt liv efter år med smerte, frygt og en kamp, hun næsten ikke troede, hun ville vinne.
– Jeg håber, at jeg fortsat udvikler mig. Det er det, jeg synes er spændende ved at leve, siger hun.
Hun var ung, da drømmen om journalistlivet tog form. Efter en periode i NRK kom hun ind i TV 2 allerede i 20’erne, og hurtigt fik hun ansvar, som mange kun kan drømme om. Som 24-årig var hun vært på «God morgen Norge», med lange udsendelser og et tempo, der krævede alt. Derudover havde hun også «God kveld Norge».
– Jeg er jo meget stolt af, at jeg var 24 år, da jeg var vært på «God morgen Norge». Det var meget hårdt, men utrolig god læring, fortæller hun.
Samtidig fik hun den familie, hun havde ønsket sig, siden hun var teenager. Allerede som 15–16-årig sagde hun, at hun ville have fire børn. Det blev døtrene Alva (27), Vivil (25) og tvillingerne Fryd og Ylvali, begge 20. Fire børn på mindre end syv år – et liv fyldt med lyd, kærlighed og kaos.
Men efter at nummer to kom til verden, begyndte noget at føles forkert. Hedda mærkede, at kroppen ikke svarede, som den skulle, og hun forsøgte i årevis at få hjælp. Hos sin egen læge følte hun sig ikke forstået.
– Jeg havde gået i fire-fem år til lægen. Efter at tvillingerne blev født, mente hun, at jeg havde fødselsdepression, siger Hedda.
Hun kunne ikke genkende sig selv i diagnosen.
– Jeg følte mig jo ikke deprimeret. Jeg følte bare, at der var noget galt med min hjerne.
Da hun læste om symptomer på MS, bad hun om en MR-scanning af hovedet. Lægen lo først. Derefter tog hun hendes hånd og sagde, at det var en god idé, for nu var hun bange. Lægen var overbevist om, at undersøgelsen ikke ville vise noget.
Men det gik ned ad bakke. Ti dage efter undersøgelsen ringede telefonen.
– Lægen spurgte, hvor jeg var, om jeg kørte bil, og sagde: «Kør ikke bil.» Så sagde hun, at Rigshospitalet ventede på mig, fortæller Hedda.
Det viste sig, at hun havde en svulst dybt inde i hovedet. Hun skulle opereres, men den første operation fjernede ikke alt.
– Det er et under, at jeg lever, siger hun i dag.
Bagefter lå hun på intensivafdelingen, så dårlig, at hun ikke vidste, om hun orkede mere. Fire dage efter operationen kom kirurgen ind og bad om tilladelse til at prøve en gang til.
– Jeg husker, at jeg sagde: «Nej tak. Jeg tror, jeg tager kvelden. Det er fint nu», fortæller hun.
Hun havde hørt andre patienter forsøge at gøre sig forståelige efter alvorlige indgreb i hjernen og tænkte, at det var værre end at dø. Men kirurgen havde ét argument, der ændrede alt.
– Han sagde noget, jeg har tænkt på næsten hver dag siden: «Men Hedda, du har jo børn.» Og ja, jeg havde jo børn. Selvfølgelig måtte han få lov at prøve en gang til, siger hun.
I værste fald kunne de fire piger have stået uden en mor. De yngste var kun ét år og to måneder gamle, mens de ældste var seks og otte. Den anden operation gik godt. Så begyndte den lange vej tilbage.
Hedda var i rehabilitering i mere end et år, blandt andet på Sunnaas. Hun havde svært ved at tale og måtte træne sproget op igen. Et år og tre måneder efter operationen fik hun en vurdering, der knuste håbet: Hun ville aldrig komme tilbage på arbejde.
– Det var jo heldigvis forkert. Jeg arbejdede hårdt. Men jeg har også haft held. Det er kombinationen, siger hun.
Da sprog, lys og lyd blev vanskelige, måtte hun finde nye måder at udtrykke sig på. Hun havde levet af kommunikation som tv-vært og begyndte at lede efter andre veje. Det blev begyndelsen på billedkunsten. I dag arbejder hun også med team- og lederudvikling og holder foredrag om at mestre sygdom og livskriser. Hun lever fortsat med kronisk migræne og trigeminusneuralgi, en smertetilstand i ansigtet.
Børnene er vokset op og har fundet deres egne veje. Den ældste er etableret i Australien som klinisk diætist. Den næstældste er flyttet til Høvik og sidder i bestyrelsen for Magetarmforbundet og Unge Funksjonshemmede. Tvillingerne, som er meget forskellige, planlægger at studere i Trondheim.
– Det er så dejligt. Jeg er så stolt af alle fire, siger Hedda varmt.
I 2010 blev hun skilt og flyttede tilbage til Bærum med døtrene. Fire år senere fandt hun huset i Bekkestua, som siden har været familiens base. Nu er villaen sat til salg og vurderet til 26,5 millioner kroner.
Siden 2018 har hun delt sit liv med lederudvikler og foredragsholder Mats Kristensen (52), som har to børn fra et tidligere forhold. Selv om han beholdt sin egen lejlighed det første år, blev huset i Bekkestua hurtigt deres fælles base.
– Hvis Mats skulle have håb om at se mig, var det klogt bare at flytte ind, siger Hedda med et smil.
Nu går vejen videre sammen, men hvor de skal bo, er ikke besluttet. Son og Åsgårdstrand er blandt de steder, hun kan lide, og en lejlighed i centrum af Oslo kan også være en mulighed. Parret har desuden et sommerhus på en lille ø i Oslofjorden, hvor de tilbringer store dele af sommeren.
– Jeg har sådan nogle drømme, der egentlig kun handler om at være ved havet eller i bjergene, stille og roligt. Have en hyggelig dag, bruge kroppen, spise rejer og være sammen med venner og vores børn. Og selve lykken er at lære noget nyt og skabe noget, der kan gavne andre, siger hun.
