Man har sjældent følt himlen så nær, som når man ser eller genser filmen “Mød mig på Cassiopeia” på skærmen. I år er det præcis 75 år siden, den danske backstage-musical havde premiere, og alligevel står den ikke som et støvet minde fra en fjern fortid. Den lever videre, og meget af forklaringen hedder Bodil Kjer.
De fleste film med så mange år på bagen er blevet glemt af mange, mens endnu flere aldrig har fået dem at se. Men “Mød mig på Cassiopeia” har en helt anden skæbne. Filmen har bevaret en varme og en nærværende charme, som får seerne til at vende tilbage til den igen og igen. Der var delte meninger om selve filmen, da den udkom, men én ting var der næsten ingen tvivl om: Alle elskede Bodil Kjer.
En backstage-musical er en musical, hvor handlingen ikke bare udspiller sig på scenen, men bag kulisserne. Og netop dér får vi i “Mød mig på Cassiopeia” et indblik i et univers, hvor glans, nervøsitet og kaos går hånd i hånd. Vi følger komponisten John Berger, spillet af Hans Kurt, som kæmper med problemer i ægteskabet med sangdivaen Irene, spillet af Lily Bro Berg.
Samtidig står han over for en opgave, der vokser sig større og større: Han skal få skrevet musikken til en operette færdig i tide. Det lyder måske enkelt, men i filmens verden er det alt andet end det. Hvis han ikke får sat noderne på papiret, ryger hele forestillingen på gulvet. Og når forestillingen falder, går teatret nedenom og hjem.
Det er netop denne spænding mellem det personlige og det professionelle, der giver historien sin kraft. John Berger skal ikke blot redde en forestilling. Han skal også finde ud af, hvor hans eget liv er på vej hen, mens han befinder sig i et miljø fyldt med forventninger, kunst og mennesker, der alle har noget på spil.
Bodil Kjer bliver gennem det hele en af filmens mest mindeværdige kræfter. Hendes tilstedeværelse giver historien en jordisk dejlighed, som får selv de mest dramatiske øjeblikke til at føles menneskelige. Hun formår at gøre figuren levende på en måde, som fortsat rammer seere mange årtier senere.
Derfor er det ikke underligt, at “Mød mig på Cassiopeia” stadig dukker op i fjernsynet og finder nye øjne. Filmen minder os om en tid, hvor musicalen kunne være både underholdning og et lille drama om kærlighed, arbejde og drømme. Og selvom tiden har gået, står Bodil Kjer stadig som den, mange husker allerbedst.
