Livet kan ændre sig på et enkelt sekund, og for Emmy blev drømmen om et lille nyt familiemedlem forvandlet til et levende mareridt, da hun var nået til uge 21 af sin graviditet. Det, der skulle have været en tid fyldt med forventningens glæde og forberedelser til fremtiden, blev i stedet overskygget af en brutal besked fra lægerne. Emmy blev stillet over for det værst tænkelige valg: Hun blev tvunget til at afbryde graviditeten, selvom barnet allerede var en fast del af hendes hjerte og bevidsthed.
Sorgen over at miste et barn så sent i forløbet er en smerte, som de færreste kan sætte ord på, men Emmy har valgt at bryde tavsheden. Et år efter den skæbnesvangre dag reflekterer hun nu over det tomrum, der blev efterladt, og hvordan man overhovedet lærer at trække vejret igen, når ens verden er styrtet sammen. Det er en fortælling om de små sparkedragter, der aldrig blev brugt, og om det værelse, der forblev stille, mens resten af verden fortsatte med at dreje rundt.
Emmy beskriver med stor følsomhed, hvordan det føles at bære på et barn, man ved, man aldrig skal se vokse op. Den følelsesmæssige rutschetur fra de første scanninger til den endelige, uundgåelige afsked på hospitalet sidder stadig dybt i hende. Det var ikke bare en medicinsk procedure; det var en afsked med en hel fremtid, med de første skridt, de første ord og de fødselsdage, der aldrig vil blive fejret.
I dag, et år senere, er mindet om barnet stadig knyttet til hver eneste tanke. Emmy forklarer, at sorgen ikke forsvinder, men at den skifter form. Hun har lært at leve med det ar, som tabet har efterladt på hendes sjæl, og hun bruger sin historie til at række ud til andre kvinder og familier, der har stået i den samme umulige situation. For i tabloidverdenens hurtige overskrifter glemmer man ofte de menneskelige omkostninger bag de svære beslutninger, men Emmys åbenhed minder os om, at bag enhver tragedie gemmer der sig et menneske, der kæmper for at finde meningen med det meningsløse. Det er en rå og usødet skildring af moderkærlighed, tab og den utrolige styrke, det kræver at stå oprejst, selv når hjertet er knust i tusind stykker.
