Det har været et år præget af en næsten ubærlig sorg for Ruth Pape Poulsen, der inden for kort tid har måttet sige farvel til de to vigtigste mænd i sit liv. Efter det tragiske og pludselige tab af sønnen, politikeren Søren Pape Poulsen, ramte endnu en tragedie den lille familie, da hendes elskede mand, Svend, også gik bort tidligere i år. Midt i dette mørke har mange danskere fulgt Ruth med stor medfølelse og spurgt sig selv, hvordan en mor og hustru finder styrken til at fortsætte, når fundamentet under ens tilværelse er forsvundet så brutalt.
Ruth har nu valgt at åbne op for de svære følelser og dele, hvordan hverdagen i Viborg tager sig ud, når stilheden i hjemmet bliver for overvældende. Hun lægger ikke skjul på, at savnet af Svend og Søren er en konstant følgesvend, der gør selv de mindste rutiner tunge at komme igennem. Hvor huset før var fyldt med politiske diskussioner, grin og samvær, er der nu en tomhed, som ingen ord eller blomsterhilsner helt kan udfylde. Det er en hudløs ærlig beretning om at stå tilbage som den sidste i den nærmeste familieenhed og skulle genfinde meningen med det hele.
På trods af de enorme personlige omkostninger udviser Ruth en beundringsværdig værdighed. Hun fortæller med stor varme om den overvældende støtte, hun har modtaget fra både naboer og det officielle Danmark, hvilket har været en uvurderlig hjælp i de mørkeste timer. Det er de små lysglimt, som en venlig hilsen eller et besøg, der holder hende oppe, selvom hjertet stadig bløder over de mange minder, der knytter sig til hver eneste krog i hendes hjem. Svend var hendes klippe gennem et helt liv, og Søren var hendes stolthed, og tabet af dem begge efterlader ar, der aldrig vil forsvinde helt.
Hver dag er en balancegang mellem minderne fra fortiden og nødvendigheden af at leve i nuet. Ruth beskriver, hvordan hun finder trøst i at vide, at Søren og Svend nu er sammen, men det ændrer ikke på den ensomhed, hun mærker, når aftenen falder på. Hendes historie er en stærk påmindelse om menneskelig modstandskraft og om, hvordan kærligheden til dem, vi har mistet, kan fungere som en drivkraft, selv når alt føles håbløst. Hun bærer arven efter sine to mænd videre med en styrke, der aftvinger dyb respekt hos alle, der kender hendes situation.
Selvom livet aldrig bliver det samme igen for Ruth Pape Poulsen, viser hun med sin åbenhed, at der findes en vej gennem sorgen. Hun står som et symbol på den stille styrke, og hendes fortælling om livet efter de to store tab har rørt hele nationen. Det er ikke bare en historie om død og savn, men en fortælling om en kvindes utrolige evne til at stå fast, selv når stormen er på sit højeste, og om hvordan minderne om Søren og Svend altid vil lyse op i mørket for hende.
