Det norske kongehus står overfor en af de mest skæbnesvangre og følelsesladede perioder i mands minde. Efter den uundgåelige og utrolig risikable lungotransplantation, som kronprinsesse Mette-Marit har måttet gennemgå i sin desperate kamp mod den kroniske lungesygdom pulmonal fibrose, rettes alles øjne nu mod slottet i Oslo. Selvom selve den kirurgiske procedure er overstået, begynder de reelle, barske konsekvenser og den ekstreme hverdag for den norske tronfølgerfamilie først for alvor nu, hvor den svære genoptræning og isolation er begyndt bag de lukkede døre.
Hverdagen bliver aldrig den samme igen for den hårdt prøvede kronprinsesse, for livet efter et så omfattende og livsændrende indgreb kræver monumentale ofre. Mette-Marits immunforsvar skal holdes fuldstændig nede ved hjælp af kraftig, livslang medicinering for at forhindre, at hendes krop frstøder de nye lunger. Det betyder i grove træk, at selv en helt almindelig, banal forkølelse eller en lille virus fra omverdenen i værste fald kan udvikle sig til en direkte livstruende situation for hende. Den ellers så folkelige og udadvendte kongelige må indstille sig på en tilværelse præget af ekstrem forsigtighed, strenge restriktioner og perioder med total isolation fra offentligheden.
Disse helbredsmæssige realiteter rammer naturligvis også hendes royale pligter og officielle kalender med enorm kraft. Den tid, hvor kronprinsessen kunne rejse frit rundt i verden, trykke hænder med tusindvis af fremmede borgere og deltage i tætpakkede gallaarrangementer, er reelt fortid. Det norske hof må i tæt samarbejde med lægeholdet fra Rigshospitalet planlægge hvert evigt eneste skridt med millimeters præcision, og mange opgaver vil i fremtiden udelukkende skulle varetages af kronprins Haakon alene eller overdrages til andre medlemmer af kongefamilien. Det er et smerteligt og tungt skridt for Mette-Marit, der altid har ønsket at være tæt på sit folk.
Reaktionerne i den norske befolkning og blandt de royale eksperter er præget af en dyb, åndeløs spænding og en overvældende medfølelse. Der spekuleres intenst i, hvordan parrets interne dynamik og fremtidige rolle som landets kongepar vil blive påvirket af denne nye, skrøbelige virkelighed. Kronprins Haakon står nu i en situation, hvor han ikke blot skal forberede sig på at overtage tronen en dag, men samtidig skal fungere som den absolutte, klippefaste støtte for sin syge hustru i et hjem, der i den kommende tid vil minde mere om en steril klinik end et levende, royalt slot.
