Danmarks grinern‑komiker Nikolaj Stokholm har taget et dramatisk spring ud af standup‑scenen og direkte ind i bogverdenens intime, kreative baglokaler med sin helt nye udgivelse, Dine og mine noter. For dem, der kun kender ham fra latterbrøl og grin på scenen, er den nye bog noget helt andet – meget mere personligt, tættere på hans egen hjerne end noget tidligere har rørt ved. For hvor hans standup‑shows handler om punchlines og timing, handler denne bog om det rå materiale bag vittighederne, de små gnister der fulgte med hans allerførste idéer og de skæve tanker, som har jagtet ham siden barndommen.
I den nye notesbog – der udkommer 1. april 2026 hos Politikens Forlag – har Stokholm samlet strøtanker, små skitser, halvkogte tanker og alt derimellem, komplet med blanke sider, som læseren selv kan udfylde med egne tanker og ideer. Det er ikke bare en bog, det er et kig direkte ind i komikerens kreative maskinrum, hvor ingen punchlines endnu er blevet poleret til tv‑perfektion, men hvor hver eneste tanke har sin egen ukontrollerede, menneskelige charme.
Den fysiske bog føles næsten som en dagbog, der aldrig blev gemt væk: sider fyldt med humoristiske refleksioner over alt fra indkøb til økonomi, mennesker han har mødt, ordspil han ikke kunne slippe og de første spæde idéer, der siden blev til hans mest elskede jokes. Og netop den åbenhed har fået fans til at diskutere intenst, hvordan Stokholm tænker, når han ikke står på scenen og får folk til at grine.
Nikolaj har altid haft en notesbog ved sin side – han har tidligere delt, at han skrev noter allerede som 13‑årig, og at disse tidlige nedslag har formet hans særlige sans for humor og observationer af hverdagslivets små absurditeter. Det nye værk bærer dermed præg af en mand, der ikke bare vil underholde, men også invitere læserne indenfor i den kreative proces, næsten som om han hvisker: “Sådan skete det.”
Посмотреть эту публикацию в Instagram
Men Dine og mine noter er meget mere end bare et kig bag kulisserne. Det er en bog, der udfordrer læseren til selv at skrive videre, kommentere og lege med tankerne. Det er næsten som om Stokholm siger: “Du må gerne afslutte disse sætninger selv,” mens han griner af de uforudsigelige veje, som ideer kan tage.
Udgivelsen markerer et nyt kapitel i komikerens karriere, hvor han træder væk fra det færdige, det polerede og det sceneklar, og i stedet kaster sig ud i det ufærdige, det spontane og det uperfekte. Læserne får altså ikke bare en bog om Nikolaj Stokholms tanker – de får også et redskab til at reflektere over deres egne.
