Det er en rystet og dybt såret Ghita Nørby, der nu bryder tavsheden efter en oplevelse, som de færreste troede var muligt i den ellers så polerede danske kulturverden. Den legendariske skuespillerinde, som i årtier har været selve symbolet på dansk teater og film, står nu midt i sit livs måske mest smertefulde krise. Men denne gang er det ikke en rolle på de skrå brædder – det er den rå og brutale virkelighed, der har ramt hende lige i hjertet.
Efter mere end 50 års uafbrudt venskab og professionelt samarbejde er Ghita Nørby blevet mødt med en kold skulder, der føles som et piskesmæld. Hun beskriver selv følelsen af at blive kasseret og smidt væk, som var hun intet andet end værdiløst affald. Det er en historie om loyalitet, der blev besvaret med iskold kynisme, og om hvordan et halvt århundredes fælles historie kan blive slettet på et øjeblik af folk, hun stolede blindt på.
De detaljer, der nu pibler ud fra Ghitas indre kreds, tegner et billede af et svigt så brutalt, at det har efterladt den ellers så stærke kvinde i dyb sorg. Det handler ikke blot om en afsluttet kontrakt eller en misforståelse; det handler om den menneskelige respekt, der fuldstændig forsvandt i jagten på noget nyt og yngre. Ghita lægger ikke skjul på, at hun føler sig krænket på sin værdighed, og at den måde, “afskedigelsen” fra venskabets varme cirkler fandt sted på, har efterladt ar, der aldrig vil hele.
Scenen, hvor det hele kulminerede, beskrives som værende blottet for enhver form for empati. Den kvinde, der har givet os alt fra “Matador” til de største tragedier på Det Kongelige Teater, blev efterladt med en følelse af total ligegyldighed fra modpartens side. Venner og kolleger, der har set hende i denne svære tid, fortæller om en Ghita, der er knust, men også rasende over den manglende anstændighed.
Det er en mørk dag for dansk kulturliv, når en institution som Ghita Nørby skal opleve så massivt et svigt på sine ældre dage. Hendes historie er en advarsel til os alle om, at selv den største kærlighed og det længste venskab kan blive ofret på kynismens alter. Mens Ghita nu forsøger at samle de knuste skår af sit hjerte op, sidder offentligheden tilbage med ét spørgsmål: Hvordan kunne det komme så vidt, og hvem bærer egentlig ansvaret for at behandle en legende på denne uacceptable måde?
