Den legendariske og dybt savnede danske sanger Gustav Winckler, der i årtier bjergtog hele nationen med sin fløjlsbløde stemme, sin enorme karisma og udødelige klassikere, har sat et uudsletteligt aftryk i den danske musikhistorie. Selvom det er mange år siden, at den folkekære kunstner gik bort, lever hans minde i den grad videre i bedste velgående. Nu vækker en helt særlig opdagelse dog opsigt og rører hjerterne hos de mange trofaste fans over hele landet. Det viser sig nemlig, at Gustav Wincklers voksne søn ligner sin berømte far på en måde, der er intet mindre end fuldstændig slående, og som bringer minderne stormende tilbage.
Når man kigger på billederne af sønnen, er det som at se et levende spejlbillede af den gamle schlagerkonge, da han var på toppen af sin glorværdige karriere. Ligheden er så overvældende og udtalt, at folk taber mælet; ansigtstrækkene, det varme blik og den helt særlige udstråling er arvet i en grad, så man næsten skulle tro, det var løgn. Denne utrolige fysiske arv har skabt en bølge af nostalgi og dybe følelser blandt alle dem, der stadig lytter til faderens musik, og som pludselig føler, at en flig af den elskede legende er vendt tilbage til os. Sønnen bærer ikke kun sin fars gener, men også en tung og smuk arv, som vækker opsigt, uanset hvor han viser sig offentligt.
Det er et syn, der skaber gåsehud og bringer tårerne frem i øjnene på de mange, der husker Gustav Wincklers storhedstid i rampelyset. Den tidslomme, som ligheden skaber, minder os om, hvor hurtigt tiden går, men også om, hvordan ægte stjernestøv kan blive i familien og føres videre i næste generation. Overalt i det danske musikmiljø og blandt den ældre generation af musikelskere hviskes der nu med stor beundring om, hvordan naturen har gentaget sig selv på den mest forunderlige og smukke måde, og hvordan sønnen må navigere i den enorme opmærksomhed, der naturligt følger med at bære et så berømt ansigt.
Den dybe respekt for Gustav Wincklers livsværk bliver kun forstærket af at se, hvordan hans minde holdes levende gennem sønnens blotte tilstedeværelse. Det er en rørende og visuel påmindelse om en svunden tid i dansk underholdning, hvor faderen regerede scenen, og det står nu klarere end nogensinde, at selvom sangeren er væk, er hans ansigt og hans ånd på ingen måde glemt i den danske offentlighed.
