Det norske kongehus står midt i en af sine absolut største og mest opslidende kriser i nyere tid, og nu tager sagen om kronprinsesse Mette-Marits ældste søn, Marius Borg Høiby, en endnu mere bizar og opsigtsvækkende drejning. Den 29-årige kronprinsessesøn, der for nylig blev idømt fire års fængsel i en rystende straffesag, har nemlig forsøgt at slippe ud af de rå og kolde mure i Oslo Fængsel. Hans plan? Han har sendt en officiel og højst opsigtsvækkende bøn om at få lov til at afsone sin varetægtsfængsling med elektronisk fodlænke – og det skal vel at mærke foregå på selveste Skaugum, kronprinsparret officielle og dybt private residens.
For hoffet og det norske kongehus er dette det absolutte mareridts-scenarie. Skaugum, der ligger idyllisk placeret uden for Oslo, har altid været tænkt som et trygt fristed og en officiel ramme om kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marits repræsentative pligter. Men hvis Marius Borg Høiby får sin vilje igennem, vil det historiske, røde hus på ejendommen i praksis blive forvandlet til en royal fængselsinstitution. Kriminalomsorgen vil i så fald skulle føre uanmeldt kontrol, foretage uvarslede rusmiddeltest og overvåge ejendommen – alt imens den kongelige familie forsøger at opretholde en normal hverdag blot et stenkast derfra.
I retten har Marius selv sat ord på den barske virkelighed, han i øjeblikket oplever bag tremmer. Han har forklaret, hvordan han sidder fuldstændig isoleret i Oslo Fængsel med minimal menneskelig kontakt, og at hverdagen føles som en ekstremt rå tilværelse. Hans forsvarere har derfor kæmpet indædt for, at en fodlænke i det røde hus på Skaugum ville være et langt mindre indgribende alternativ, som samtidig kunne bringe ham tættere på sin familie i en svær tid. Det er dog en svær balancegang for hoffet, der i forvejen kæmper med et massivt ridset image i den norske befolkning. For mange virker det dybt provokerende, at en volds- og voldtægtsdømt mand skal have lov til at afsone i luksuriøse, royale omgivelser frem for i en almindelig fængselscelle. Selvom byretten i første omgang har afvist begjæringen, fortsætter det juridiske og moralske drama med at ryste fundamentet under det norske monarki, hvor grænsen mellem royal beskyttelse og almindelig retsforfølgelse i den grad er blevet visket ud.
