Det er sjældent, at vi ser den unge skuespilstjerne Josephine Højbjerg i en så intim og reflekterende stund, som efter hendes seneste rejse til de frodige og vilde landskaber i Costa Rica. For Josephine, der er kendt og elsket af hele Danmark for sin rolle i Tinkas jul, handlede denne tur om meget mere end blot afslapning under fjerne himmelstrøg. Det var en rejse ind i hjertet af hendes egen familie, en søgen efter de bånd, der i en travl hverdag med rampelys og manuskripter kan være svære at pleje. Sammen med sin mor og sin bror drog hun afsted mod Mellemamerika for at skabe minder, der ikke kan fanges af et kamera, men som vil blive siddende i sjælen resten af livet.
Oplevelsen i Costa Rica var fra starten af tænkt som noget helt unikt. Det var ikke bare en standardferie på et luksusresort, men en dyb indånding i en natur, der er så overvældende, at man tvinges til at stoppe op. Josephine beskriver det som en uforglemmelig tid, hvor hverdagens støj forsvandt og blev erstattet af lyden fra junglen og havets brusen. For den unge stjerne var det afgørende, at turen foregik med netop hendes mor og bror. De udgør hendes faste holdepunkt, og at kunne dele de vilde naturoplevelser og de stille aftener med dem, har givet en følelse af taknemmelighed, som hun har svært ved at sætte præcis adresse på.
Under opholdet kastede familien sig ud i eventyr, der krævede både mod og lyst til at udforske det ukendte. De besøgte de tætte regnskove, hvor de eksotiske dyr og de farverige planter skabte en kulisse, der føltes som taget ud af en film. Men her var der ingen instruktør eller “action”-råb; det var bare Josephine og hendes nærmeste. Hun forklarer, hvordan det at se sin bror og mor i disse omgivelser har styrket deres sammenhold. Det er de fælles grin over de små udfordringer undervejs og den dybe stilhed, når man sammen betragter en solnedgang over Stillehavet, der virkelig betyder noget.
Selvom Josephine Højbjerg er vant til opmærksomhed, var det tydeligt, at hun i Costa Rica nød at være anonym og bare være datter og søster. Den unikke natur i landet gav plads til en helt særlig form for nærvær. Hun lægger ikke skjul på, at denne ferie har været en af de mest betydningsfulde i hendes liv. Det var en tid, hvor mobiltelefonerne fik lov at hvile, og hvor samtalen og de fælles oplevelser var i centrum. Denne form for familieferie er ifølge Josephine noget, alle burde unde sig selv, hvis muligheden byder sig. Det handler om at investere i de relationer, der betyder mest, og Costa Rica blev den perfekte ramme om netop den investering. Nu er hun hjemme igen, men de varme minder fra junglen og den genfundne ro i familiens skød bærer hun med sig ind i sine næste store projekter.
