Når Esben Dalgaard og Andrea Elisabeth Rudolph deler deres liv med kræft, gør de det uden at skjule de sider, som normalt sjældent finder vej til sociale medier. Hospitalssenge, behandling, bekymringer og de øjeblikke, hvor håbet fylder, bliver en del af deres fortællinger. Netop den åbenhed har gjort dem til vigtige rollemodeller for andre mennesker, der selv står midt i et kræftforløb.
Det vurderer psykolog Laura Rosenvinge Kjersgaard, som er psykolog og rådgiver på Kræftlinjen. Hun peger på, at de to kendte danskere giver andre mulighed for at spejle sig i mennesker, som tør sætte ord på de tanker og følelser, der kan være svære at dele.
På Andrea Elisabeth Rudolphs Instagram har følgerne blandt andet kunnet se hende ligge med lukkede øjne i en hospitalsseng med en dyne over sig og et drop med kemoterapi i armen. Hos Esben Dalgaard har et billede vist ham liggende i undertøj på en båre, kort før han skulle ind i en CT-scanner for at undersøge, om kræften havde spredt sig.
Det er ikke polerede øjeblikke, men netop derfor kan de gøre en forskel. De to profiler viser sider af livet, som mange ellers kun oplever bag lukkede døre, og deres opslag er ofte ledsaget af meget personlige beskrivelser af både frygt og håb.
Ifølge Laura Rosenvinge Kjersgaard kan det give en særlig form for lettelse for mennesker, der selv er ramt. Det kan være betydningsfuldt at opdage, at andre også har svære tanker, og at man ikke nødvendigvis står alene med dem.
Hun mener samtidig, at det kan virke stærkt, når mennesker, som offentligheden normalt forbinder med succes og et meget poleret liv, pludselig viser en helt anden virkelighed. Kræft kan ramme bredt, og Esben og Andreas historier minder ifølge psykologen om netop det.
Der findes naturligvis også professionelle tilbud og fællesskaber, hvor kræftramte kan mødes og dele erfaringer. Kræftens Bekæmpelse og kommunerne står blandt andet bag fysiske og digitale samtalegrupper. Men ifølge psykologen kan der være noget særligt ved at møde andre, som selv ved, hvordan det føles.
Nogle fortæller eksempelvis, at en professionel rådgiver kan være en stor hjælp, men samtidig aldrig helt kan vide, hvordan det føles på egen krop at være udmattet af kemoterapi eller stå i en bestemt situation under sygdomsforløbet. Derfor kan mødet med andre kræftramte også give konkrete erfaringer, inspiration og håb.
Og her spiller sociale medier en større rolle, end man måske umiddelbart skulle tro.
Selv et opslag med likes og kommentarer kan skabe en følelse af fællesskab. Hvis mange mennesker deler lignende erfaringer under det samme opslag, bliver det synligt, at man ikke er den eneste, der kæmper med bestemte tanker eller følelser.
Instagram har også den fordel, at det er let at følge med uden nødvendigvis selv at skrive noget. Man kan ganske enkelt observere på afstand og bruge andres historier som en form for spejling. Det kan være vigtigt for mennesker, der ikke har overskud til at møde op i en samtalegruppe eller selv deltage aktivt i et onlineforum.
Andrea Elisabeth Rudolph blev diagnosticeret med brystkræft i 2021. Hun er siden blevet erklæret kræftfri og har åbent delt sine tanker om sygdoms- og behandlingsforløbet på sociale medier, hvor følgerne blandt andet har kunnet komme tæt på behandling, bivirkninger, bekymringer og håb.
Esben Dalgaard blev diagnosticeret med modermærkekræft i 2012. Sygdommen blev behandlet, og i flere år mærkede han ikke til den. I foråret 2021 vendte kræften tilbage, og siden har han brugt sin offentlige platform til at skabe håb og dele viden om behandlingsforløb og immunterapi.
Men åbenheden har også en bagside. Laura Rosenvinge Kjersgaard understreger, at man skal være opmærksom på, hvordan de profiler og fællesskaber, man følger, faktisk påvirker én. Det, der giver én person håb og genkendelse, kan få en anden til at føle sig forkert, hvis ens eget sygdomsforløb ikke ligner det, man ser hos andre.
Netop derfor handler Esben Dalgaard og Andrea Elisabeth Rudolphs rolle ikke om at vise én bestemt måde at være kræftramt på. Deres betydning ligger snarere i, at de tør vise en virkelighed med både usikkerhed, svære følelser og håb. For nogle af deres følgere kan det være nok til at mærke, at de ikke står helt alene.
