Den danske Stephan Martinussen ved, at tiden med familien er begrænset. Han lever med uhelbredelig kræft, og sammen med sin kone Katrine har han måttet forholde sig til, at deres fælles tid på jorden snart får en ende.
Derfor har parret valgt at gøre noget meget usædvanligt. Ved hjælp af kunstig intelligens bliver der skabt en digital version af Stephan. Tanken er, at den skal ligne og lyde som ham, og at familien også skal kunne tale med den.
For Stephan handler projektet om at efterlade noget, som kan være hos hans kone og søn, når han ikke længere selv kan være der.
– Formålet er at skabe en avatar, der lever længere end mig. Den skal støtte min kone og min søn, når jeg ikke længere er her, forklarer Stephan i dokumentarserien.
Katrine har samtidig sin helt egen grund til at gå ind i det usædvanlige projekt. Hun har svært ved at forestille sig et liv uden den mand, hun har delt så mange år med.
– Jeg vil holde dig i live. Hvordan skal jeg kunne fortsætte mit liv, hvis du ikke er her? Ved at sikre, at du ikke forsvinder helt, siger Katrine.
Først bliver Stephan scannet. Flere kameraer registrerer hans udseende og den måde, han bevæger sig på. Senere fortæller han sin livshistorie til den kunstige intelligens, så også dele af hans personlighed kan forsøges bevaret i den digitale version.
Stephan og Katrine begyndte at være sammen i 2012. Gennem deres lange forhold har de oplevet meget sammen og haft mulighed for at føre flere af deres idéer ud i livet. Det er også noget af det, der gør, at Stephan trods sin situation til dels kan møde sygdommen med ro.
Men han har stadig kampgejsten i sig. Når han ser på sin kone og sin søn, er det svært for ham at acceptere, at tiden skulle være inde.
– Jeg er stadig fuld af kampvilje, for når jeg ser på min kone og min søn, tænker jeg, at tiden ikke er inde endnu. Det er ikke min tid til at dø. På grund af dem er jeg ikke klar endnu, siger Stephan.
Parrets søn Victor følger også udviklingen tæt. Han og Stephan kan endda grine af tanken om, at man måske kan spørge den kunstige intelligens-version af faren til råds om eksempelvis problemer med kvinder.
Men bag humoren gemmer der sig også en reel bekymring. Victor er usikker på, hvordan hans mor vil reagere, hvis den digitale Stephan kommer til at føles for virkelig. Han tænker over, om Katrine kan blive for knyttet til den version af sin mand, som teknologien er ved at skabe.
– Jeg er bekymret, indrømmer Victor.
Det bliver særligt følelsesladet, da Stephan og Katrine for første gang hører avataren tale med Stephans egen stemme. Katrine kan ikke holde tårerne tilbage.
Den velkendte stemme skaber en stærk reaktion hos hende, og hun beskriver forbindelsen til den digitale version som meget intens.
– Jeg føler forbindelsen virkelig stærkt, siger den lettede Katrine.
For Katrine handler det i sidste ende om tanken om, hvad familien egentlig mister, når Stephan en dag ikke længere er der. Hun tænker, at familien mister hans krop, men at andre dele af ham måske kan bevares gennem teknologien.
På den måde bliver forsøget på at skabe Stephans digitale version langt mere end et teknologisk eksperiment. For Stephan handler det om at efterlade noget til sin familie. For Katrine handler det om ikke at miste forbindelsen helt. Og for Victor rejser projektet spørgsmål, som familien endnu ikke kender svarene på.
