Den 26. august fylder teaterchef Maria Vinterberg 60 år. En rund fødselsdag, som for mange ville være forbundet med flag, gaver og en stor fejring med familien. Men for Maria Vinterberg er dagen også tæt forbundet med et savn, der aldrig helt forsvinder.
Ved fødselsdagsbordet mangler en vigtig person. Hendes yngste datter.
I 2019 mistede Maria Vinterberg sin yngste datter i en trafikulykke. Maria sad selv med i bilen, og siden har fødselsdage fået en helt anden betydning. Det er dage, hvor glæden og sorgen eksisterer side om side, og hvor fraværet bliver ekstra tydeligt.
Alligevel beskriver Maria Vinterberg sig selv som et stærkt menneske. En person, der forsøger at tage imod det, livet byder hende, og finde en måde at gøre selv det sværeste tåleligt på.
Det er en styrke, hun har haft brug for. Og den skal endnu en gang bære hende gennem en fødselsdag uden hendes datter.
Efter ulykken fandt et bestemt digt vej ind i hendes tanker. I hospitalssengen kørte Inger Christensens digtsamling „Sommerfugledalen“ igen og igen i hendes hoved. De første linjer om sommerfuglene blev hængende hos hende.
Siden har sommerfugle fået en særlig plads i hendes liv. Men bag symbolikken er der noget andet, som fylder endnu mere: håbet om en dag at kunne lukke øjnene med et fredfyldt sind.
Maria Vinterberg taler meget om glæde. Ikke som noget, der kan fjerne sorgen, men som noget, der i korte øjeblikke kan løfte et menneske ud af den.
Hun håber at kunne nå frem til et sted, hvor hun kan lukke sine øjne og føle glæde. For hende er netop de øjeblikke noget af det vigtigste i livet. Glæden kan ifølge hende løfte et menneske ud af sorgen, selv om det kun varer et øjeblik.
Livet har gjort hende mere hårdhudet, men hendes blik er stadig rettet mod mennesker og det, der kan skabe kontakt. Det er også det, der har været en drivkraft gennem hendes arbejdsliv.
Som barn voksede Maria Vinterberg op på landet. Dengang forestillede hun sig et helt andet liv. Hun drømte om at blive dyrlæge eller marinbiolog.
Men så blev hesten Sanna solgt, og drømmen om at følge i Jacques Cousteaus fodspor blev lagt på hylden. I stedet prøvede Maria Vinterberg kræfter med skolekomedie på sit gymnasium. Det blev begyndelsen på en helt anden vej.
Hun skulle senere vende tilbage til hesten, men ikke på dens ryg. Først blev hun teaterinstruktør, og i dag er hun teaterchef på Teatret ved Sorte Hest i København.
Her arbejder hun i et miljø, hvor netop det, hun altid har været optaget af, fylder meget: mennesker, samtaler og mødet mellem forskellige mennesker. For Maria Vinterberg handler teater ikke kun om det, der foregår på scenen. Dialogen og interaktionen mellem mennesker er afgørende for hende.
Hun beskriver sig selv som meget afhængig af andre mennesker. Det er ikke nødvendigvis altid let, men hun ser først og fremmest styrken i det menneskelige fællesskab.
Hvis mennesker omkring hende ikke kan sammen, påvirker det hendes humør. Den menneskelige kontakt er ganske enkelt det mest interessante i hele verden for hende.
Samtidig har livet lært hende at forsøge at forstå det absurde. Det er en af de ting, Maria Vinterberg fremhæver, når hun ser tilbage på det, livet har lært hende.
Den runde fødselsdag bliver markeret på hendes arbejdsplads med en reception på teatret. Hendes kollegaer og kammerater vil ifølge hende ikke lade den store dag gå ubemærket hen.
Privat har Maria Vinterberg to døtre, Ida og Nanna Vinterberg, som hun har med sin eksmand, filminstruktør Thomas Vinterberg. Hun har desuden hunden Inger Christensen, der er opkaldt efter digteren bag „Sommerfugledalen“.
På sin 60-års fødselsdag står Maria Vinterberg derfor med både glæde og sorg tæt på. Hun har mistet, men hun forsøger stadig at finde de små øjeblikke, hvor glæden kan få lov til at fylde. Og måske er det netop dér, hun finder kræfterne til at gå videre.
