Troels Mylenberg og hans kone Lis har gennem en svær tid stået sammen om én vigtig beslutning: Deres fire børn skal altid vide, hvad der sker. Der er ingen hemmeligheder, ingen forbehold og ingen ting, som børnene skal finde ud af på egen hånd.
Troels Mylenberg fik i februar besked om, at hans kræft var uhelbredelig. Godt to måneder senere ramte en endnu tungere besked familien, da hans kone Lis også fik at vide, at hun har kræft – og at også hendes sygdom er uhelbredelig.
Sammen har Troels og Lis børnene Ellen på 26 år, Holger på 24 år, Laura på 21 år og Katinka på 18 år. Forældrene har fra starten været enige om, at åbenhed skal være et fast princip i familien.
– Vi havde aftalt fra start, at de skulle have det hele at vide. Allerede da jeg for halvandet år siden blev syg, og lægen ringede og sagde, nu har vi svar på prøven, kan du komme herop og kan du tage din kone med, vidste jeg godt, det var alvorligt, fortæller Troels Mylenberg til .
Han husker tydeligt, hvordan han og Lis sad i bilen efter samtalen på sygehuset. Der blev de enige om, at børnene skulle få at vide alt.
– Så kan jeg bare huske, at vi i bilen aftalte, vi er nødt til at fortælle dem det hele. Der er ikke noget med at holde igen, også fordi når man har fire børn, og vi kommer til at sige noget til den ene, som vi ikke helt har forklaret på samme måde til den anden, bliver de forvirrede, forklarer Troels.
For at sikre, at alle altid får de samme oplysninger på samme tid, har Troels og Lis lavet en fast rutine. Hver gang de har været til en lægesamtale og fået svar på noget, er det første, de gør, at skrive i deres familiegruppe.
Familiegruppen består ikke kun af børnene. Også Troels Mylenbergs forældre, hans søster Jane og hans nevø er med i gruppen. På den måde bliver hele den nære familie holdt informeret, og ingen skal stå udenfor, når der kommer vigtige beskeder.
Familien stod også samlet, da Troels Mylenberg holdt bogreception i anledning af udgivelsen af sin bog ‘Skumring’. Bogen handler om, hvordan det er at leve med en sygdom, der ikke kan kureres. For Troels er skrivningen en måde at sætte ord på en virkelighed, som han og Lis lever med hver dag.
Selv om situationen er tung, er fællesskabet i familien tydeligt. Troels og Lis har valgt at møde sygdommen med ærlighed, nærvær og sammenhold. Deres børn ved, hvad deres forældre står i, og familien står tæt sammen gennem både de svære beskeder og de små hverdagsøjeblikke.
