Allan Petersen, kendt fra Livet er fedt, står midt i en af de sværeste perioder i sit liv. Efter en sommer præget af sygdom og smerte er han nu fanget i en kamp for at få den hjælp, han mener, han har brug for fra kommunen.
Beskeden om sin gode veninde Marianne Klüvers død ramte Allan Petersen hårdt. Den kom på et tidspunkt, hvor han allerede kæmpede med at komme sig over først en flækket knæskal og siden et pludseligt nyresvigt. Det har været en sommer fyldt med bekymringer, smerter og usikkerhed for den kendte tv-personlighed.
Men mens sorgen over at miste en nær ven stadig sidder i, står Allan også over for en anden, meget konkret udfordring. Han forsøger at få hjælp til en handicapbolig, fordi hans nuværende lejlighed ikke længere passer til hans krop og hans behov.
– Jeg beder ærlig talt ikke om særlig meget. Jeg vil bare gerne bo et sted, hvor jeg kan komme rundt, fortæller Allan Petersen.

Han forklarer, at han er gangbesværet og bruger utrolig mange kræfter på at bevæge sig rundt i lejligheden. Den er simpelthen ikke indrettet til en person, der bruger en rollator. Det gør hverdagen både besværlig og utryg.
– Nogle gange kan jeg ikke nå ud på toilettet, før det er for sent. Det er ikke værdigt, siger han.
For Allan Petersen er det ikke kun et spørgsmål om praktiske forhold. Det handler om værdighed, tryghed og muligheden for at leve et liv, hvor man ikke konstant er bange for at falde eller ikke kan nå frem i tide.
Han føler, at kommunen ikke reagerer på hans situation. Ifølge Allan er der ikke kommet den hjælp, han håbede på, og det efterlader ham med en følelse af at være alene om problemet.
– Men det er kommunen åbenbart ligeglade med, siger han med nedtrykt stemme.
Allan Petersen husker tydeligt den første dag, hvor han kom hjem efter genoptræningen. Han faldt nemlig over dørtrinnet, fordi den måtte, der skulle hjælpe ham over det, ikke var blevet fastgjort. Et lille detalje, som i hans situation fik store konsekvenser.

– Første dag jeg kom hjem fra genoptræningen, faldt jeg over dørtrinnet, fordi de havde glemt at fastgøre den måtte, der skulle hjælpe mig over det, fortæller han.
Oplevelsen har gjort ham endnu mere bange for at falde igen. Han fortæller, at han heller ikke må få et tryghedskald, selv om frygten for et nyt fald er meget reel. Det gør hverdagen ekstra hård for en mand, der allerede har været igennem både skade og sygdom.
Allan Petersen beskriver sin situation som desperat. Han ønsker ikke luksus eller særlige fordele. Han ønsker blot et hjem, hvor han kan bevæge sig sikkert rundt, komme på toilettet uden panik og føle, at han har kontrol over sit eget liv.
For en person, der er vant til at være synlig og aktiv, er det en tung oplevelse at føle sig indelukket i sine egne fire vægge. Allan Petersen håber nu, at hans historie kan bidrage til, at der endelig bliver lyttet til hans behov – og at han kan få en bolig, der giver ham den tryghed, han savner.