Det danske muskel- og kulturliv står endnu en gang tilbage med en dyb og altoverskyggende sorg, når de nære relationer og gamle følgesvende samles for at tage det allerførste, uigenkaldelige afsked med en sand legende. At miste et menneske, der har sat et så massivt og uudsletteligt præg på danskernes fælles lydtråd gennem flere årtier, efterlader et tomrum, som ikke sådan lige lader sig udfylde af hverdagens trummerum eller nye toner.
For blot kort tid siden så fremtiden ellers lys og løfterig ud, hvor store planer om den endelige afskedsturné og fejringen af et halvt århundrede i musikkens tjeneste lå klar på tegnebrættet, båret af en ukuelig skabertrang og en brændende kærlighed til faget. Men tilværelsen har det med at spille sine egne ubarmhjertige spil, og midt i alle de store forberedelser blev virkeligheden pludselig en helt anden, da døden meldte sin uventede ankomst natten til en stille søndag.
![]()
Sorgen breder sig i disse dage som en tung dundyne over både familie, nære venner og de mange kolleger, der igennem årene har delt både triumfer og modgang med den folkekære sangskriver og producer. At skulle sige farvel til en personlighed uden lige, hvis melodier har dannet lydtapet for utallige forelskelser, sommernætter og melankolske stunder i det danske land, rammer med en uforudsigelig og brutal kraft.
Midt i det store savn har de efterladte dog truffet en stærk og modig beslutning om at lade musikken leve videre som det ultimative monument for det enorme livsværk, der nu er afsluttet alt for tidligt. Beslutningen om at gennemføre de planlagte arrangementer til ære for mesteren vidner om en dyb respekt for den arv, han efterlader sig, og viser, at melodierne besidder en kraft, der rækker langt ud over det fysiske liv.
Nære forældre samt to børn og et enkelt barnebarn sidder nu tilbage med minderne om et menneske, der var meget mere end blot et kendt navn på scenen – nemlig en kærlig kilde til inspiration og et unikt familiemedlem. Det er de små, nære øjeblikke, der for alvor gør ondt, når stilheden sætter sig i rummene derhjemme, og den velkendte stemme forstummer for bestandigt.

Bandkammerater og mangeårige rejsefæller har sat ord på den ubegribelige smerte ved at miste en skabende sjæl af højeste rang, som trods et svigtende helbred altid fandt ny energi, så snart rampelyset ramte ansigtet. Den dedikation, som drev ham helt frem til det sidste, står nu som et lysende eksempel på ægte kunstnerblod, der aldrig rigtig slukkes, selv når kroppen siger fra.
Når den sidste hyldest finder sted, og de nære relationer samles for at sende ham godt af sted på den sidste rejse, vil det ske med en blanding af vemod, taknemmelighed og stolthed over alt det, han nåede at give videre til verden. Det er den slags afsked, der ryster et helt land i sin grundvold og minder os om at værdsætte de store talenter, mens vi har dem i vores midte.
Historien om hans liv og værk vil leve videre i hver eneste tone, der spilles, og mindet om en af Danmarks mest betydningsfulde musikalske skikkelser vil forblive intakt, længe efter at de sidste toner er døet ud i koncertsalen.