Den karismatiske og ofte provokerende filmproducent Peter Aalbæk Jensen, bedre kendt som “Ålen”, er aldrig bange for at dele ud af sit livs mest grænseoverskridende og mørke kapitler. Denne gang rører han ved et emne, der får de fleste forældre til at spærre øjnene op og mærke et stik i hjertet. Peter Aalbæk Jensen ser nemlig tilbage på en specifik episode fra fortiden, hvor hans rolle som far kolliderede frontalt med hans berygtede livsstil i den københavnske mediebranche. Han fortæller hudløst ærligt om dengang, han valgte flasken over ansvaret og sendte sin blot 7-årige datter afsted i en taxa helt alene, så han selv kunne fortsætte med at drikke sig stiv.
Scenen udspillede sig i en tid, hvor Peter Aalbæk var fast inventar i nattelivet og nød en tilværelse præget af kaos, fest og grænseløshed. Han beskriver, hvordan han sad midt i en intens brandert og pludselig stod over for valget mellem at tage hjem og være far eller blive i det berusende selskab. Valget faldt på det sidste. Med en kynisme, som han i dag reflekterer over med en blanding af ærlighed og distance, satte han det lille barn ind i en vogn og gav chaufføren besked på at køre hende hjem. Mens taxaen forsvandt i mørket med hans 7-årige datter på bagsædet, vendte Peter Aalbæk tilbage til baren for at lade alkoholen tage over.
Det er en beretning, der maler et billede af en mand, der på det tidspunkt var fuldstændig opslugt af sin egen person og sine egne impulser. Peter Aalbæk lægger ikke fingre imellem, når han beskriver atmosfæren og den følelsesmæssige kulde, der prægede handlingen. Han forsøger ikke at bortforklare eller pynte på sandheden; tværtimod står hændelsen som et monument over en tid, hvor de menneskelige relationer og de mest basale omsorgspligter blev ofret på alteret for en vild og kompromisløs livsstil. Atmosfæren omkring hans minder fra den nat er tyk af røg, sprut og en skræmmende mangel på konsekvensberegning.
I dag kigger han tilbage på denne handling som et eksempel på, hvor ekstremt han har levet, og hvordan han har testet grænserne for både sig selv og sine nærmeste. Selvom historien er fyldt med mørke og svigt, er den også en del af den fortælling, der har gjort ham til den figur, han er i dag – elsket af nogle, foragtet af andre, men altid klar til at bryde tabuer. Han beskriver den lille piges rejse gennem byen som et symbol på den utryghed, hans livsstil kunne skabe, og hvordan det at være barn af en mand som ham har krævet en helt særlig form for robusthed.
Denne afsløring giver et unikt og barskt indblik i en mand, der har levet sit liv i overhalingsbanen uden sikkerhedssele. Peter Aalbæk Jensens ærlighed omkring det ensomme barn i taxaen og hans egen flugt ind i flasken er en påmindelse om, at bag succesen og de store armbevægelser gemmer der sig ofte dybe skygger. Det er en fortælling om en far, der svigtede, og en mand, der drak sig væk fra virkeligheden, mens dem han burde beskytte, blev overladt til sig selv i storbyens nat.
