Det er en tid præget af både fornyelse og endegyldige beslutninger i Riskær-familien, hvor glæden over et nyt liv nu blander sig med en klar udmelding fra familiens overhoved. Den velkendte erhvervsmand og tidligere politiker Klaus Riskær Pedersen kan nu kalde sig farfar endnu en gang, da hans søn, Frederik Riskær, og svigerdatteren, den smukke model Frederikke Kirkebakke, har budt deres andet barn velkommen til verden. Den lille ny, en velskabt dreng, er kommet til som en stråle af lys, og beskeden om familieforøgelsen spreder sig nu hurtigt i de københavnske cirkler.
For Klaus Riskær markerer dette øjeblik en overgang til en fase af livet, hvor han kan nyde de små uden det tunge ansvar, der følger med selv at stå ved vuggen i de sene nattetimer. Den 68-årige finansmand lægger nemlig slet ikke skjul på, at hans egne dage som aktiv småbørnsfar definitivt er forbi. Selvom han altid har været kendt for sit enorme overskud og evnen til at jonglere med både forretninger og en stor børneflok, er der nu sat et punktum, som ikke står til at ændre.
Det er ikke længe siden, at Klaus Riskær selv overraskede offentligheden ved at blive far i en moden alder, da han sammen med kæresten Anna-Olympia fik deres søn. Men nu, hvor barnebarnet er ankommet, føles cirklen sluttet på en helt særlig måde. Han udtrykker en dyb tilfredshed med tingenes tilstand og forklarer med ro i stemmen, at han har fået de børn, han skal have. Der er ikke længere nogen tvivl eller døre, der står på klem for fremtidige familieforøgelser på hans egen front.
Sønnen Frederik og svigerdatteren Frederikke nyder nu deres nye tilværelse som forældre til to, og de stolte bedsteforældre følger med fra sidelinjen. Klaus Riskær understreger, at rollen som bedstefar giver ham en helt anden form for glæde, en glæde der handler om nærvær uden det praktiske pres. Han ser tilbage på sin egen store flok med stolthed, men erkender også, at hver ting har sin tid. Nu handler det om at se de næste generationer vokse op og give plads til, at hans egne voksne børn kan skabe deres egne familietraditioner.
At se sit barnebarn for første gang vækker naturligvis stærke følelser, selv hos en hærdet erhvervsmand. Riskær beskriver det som en livsbekræftende begivenhed, der minder ham om livets konstante flow. Alligevel er hans beslutning om ikke selv at få flere børn klippefast. Han føler sig færdig med det kapitel og ser frem til en tilværelse, hvor han kan fokusere på sine eksisterende relationer og de mange projekter, han stadig har i støbeskeen. Familien er samlet om den lille ny, og mens lykønskningerne strømmer ind, hviler Klaus Riskær trygt i forvisningen om, at hans eftermæle og familiearv nu bæres videre af nye, små hænder.
