Stemningen på Paradise Hotel nåede i aftes et absolut nulpunkt, da det dramatiske taktiske spil kulminerede i en af de mest bitre afskeder, vi længe har set på den luksuriøse mexicanske adresse. Patrick, der gennem hele opholdet har følt sig som en central del af den stærkeste alliance, måtte sande, at tillid er en dyrebar, men ofte ikke-eksisterende valuta i det paradisiske reality-land. Det var en knust og tydeligt rystet Patrick, der efter en intens ceremoni måtte pakke kufferten og sige farvel til drømmen om den store præmie.
Det iskolde taktiske spil var orkestreret i de mørke kroge af hotellet, langt væk fra Patricks intetanende blikke. Flere af de deltagere, som han betragtede som sine nærmeste allierede og fortrolige venner, havde i hemmelighed smedet planer om at få ham fjernet fra hotellet. Patrick har altid spillet med hjertet på det rette sted, men i aftes blev det tydeligt, at de andre gæster var kommet for at vinde – uanset prisen og de menneskelige omkostninger. Da sandheden kom frem under den nervepirrende afgørelse, stod Patrick tilbage som det offer, ingen havde set komme.
Afskeden var alt andet end varm. Mens de andre deltagere forsøgte at glatte ud med de sædvanlige undskyldninger om, at det bare er et spil, var Patrick ikke til at formilde. Bitterheden over det svigt, han følte sig udsat for, var til at tage og føle på. Han har givet alt af sig selv, delt sine inderste tanker og stolet blindt på folk, der blot ventede på det rette øjeblik til at stikke ham i ryggen. At se ham forlade hotellet med den følelse af uretfærdighed og sorg i øjnene, var en af de mest hjerteskærende scener i denne sæson. Det var ikke bare en spiller, der røg ud; det var et menneske, der fik sine illusioner om venskab knust for rullende kameraer.
Selvom spillet på Paradise Hotel altid handler om taktik, efterlod denne elimination en tung stemning blandt de resterende gæster. Man kunne mærke, hvordan paranoiaen begyndte at sprede sig, for hvis Patrick kunne ryge på den måde, hvem er så næste levende billede? For Patrick selv er opholdet slut, men den bitre smag af det iskolde svigt vil uden tvivl sidde i ham længe efter, han er landet på dansk jord igen. Det her var ikke bare taktisk finesse – det var personligt.
