Den absolutte legende og hele Danmarks ukronede teaterdronning, Ghita Nørby, vælger nu i en moden alder at kaste et usædvanligt ærligt, sårbart og dybtransparent blik i bakspejlet på sit lange, glorværdige liv. Bagsiden af den enorme succes og de massive klapsalver fra de skrå brædder har nemlig også budt på personlige ofre og svære fravalg, som stadig kan mærkes i hjertet den dag i dag. Den folkekære skuespillerinde lægger nu absolut ikke skjul på, at der er én helt særlig ting i tilværelsen, som hun i den grad fortryder, at hun aldrig fik kastet sig ud i.
Det er en sjælden og utrolig rørende åbenhed, der strømmer fra den karismatiske stjerne, når hun i dag sætter ord på den nagende følelse af savn over de uforløste drømme, som hun bevidst eller ubevidst lod passere forbi i ungdommens travle overhalingsbane. Det har jeg altid været utroligt ked af, at jeg ikke gjorde, erkender Ghita Nørby med en mærkbar melankoli og dyb veltalenhed i stemmen, der efterlader lytteren i fuldstændig åndeløs stilhed. Ordene rammer som en mavepuster og minder os alle om, at selv de største ikoner bærer på indre dæmoner og ufortalte historier om det, der kunne have været.
Gennem en menneskealder har hun ellers bjergtaget det danske publikum med sine ikoniske præstationer, sit vilde temperament og sin kompromisløse dedikation til skuespilkunsten, hvilket har sikret hende en permanent plads i den danske kulturarv. Men prisen for den konstante søgen efter den perfekte præstation og det nådesløse fokus på karrieren har i den grad haft sin pris på de indre linjer, hvor de private drømme nogle gange måtte vige pladsen for rampelysets skarpe skær.
At hun nu vælger at dele denne private og sårbare fortrydelse med offentligheden, vidner om en enorm menneskelig styrke og en dyb afklarethed med tilværelsens uundgåelige facitliste. Det vækker naturligvis stor genklang og dyb respekt i hele den danske befolkning, som i forvejen nærer en grænseløs beundring for den aldrende stjerne. Hendes ærlige ord står som et monumentalt og smukt vidnesbyrd om, at livet skal leves fuldt ud mens tid er, så man ikke ender med at sidde tilbage med de samme tunge, ubesvarede spørgsmål i sit livs efterår.
