Susan Astani-Kjær og Christian Kjær har gennem mange år delt livet med hinanden, men de seneste år har sygdom ændret deres hverdag markant. I dag bor ægteparret ikke længere sammen, og det er en situation, som Susan har svært ved at acceptere.
Christian Kjær er 83 år og har Parkinsons. Hans helbred er gradvist blevet dårligere, og derfor bor han nu i en plejebolig. Men beslutningen om, at han skulle flytte, var ikke Susans. Det var Christian selv, der traf valget.
Det fortalte Susan åbent om, da hun i weekenden gæstede “Go’ morgen Danmark” på TV 2. Her satte hun ord på, hvordan det påvirker hende at være hustru, samtidig med at hun skal få hverdagen til at fungere for deres 14-årige søn, Alexander.
“Det var ikke min beslutning, at han skulle flytte, det var hans beslutning,” fortalte en berørt Susan Astani-Kjær.
Hun lagde heller ikke skjul på, at hun selv ville have foretrukket, at Christian var blevet hjemme. Den nye situation har nemlig gjort hendes hverdag mere kompliceret, end den behøvede at være.
Посмотреть эту публикацию в Instagram
“Mit liv var meget nemmere, hvis han var blevet hos mig,” lød det fra Susan.
Det er især balancen mellem hendes mand og deres unge søn, der fylder. Alexander er kun 14 år, og Susan skal nu dele sin tid mellem ham og Christian. Samtidig har sygdommen været en del af familiens liv i mange år. Susan fortalte, at halvdelen af Alexanders liv har været præget af, at hans far har været syg.
Selvom Christian ikke længere bor sammen med Susan og Alexander, betyder det ikke, at hun har trukket sig fra sin mand. Tværtimod forsøger hun fortsat at være så tæt på ham som muligt.
Susan fortæller, at hun besøger Christian næsten hver dag. Hun tager også ofte aftensmad med til ham, så kontakten mellem dem fortsætter, selv om deres fælles hjem ikke længere er rammen om hverdagen.
Det giver et indblik i, hvor meget situationen har ændret sig for Susan. Hun skal nu være hustru på en anden måde, end hun har været vant til, samtidig med at hun fortsat skal være mor og skabe en tryg hverdag for Alexander.
Heldigvis har Susan også støtte omkring sig. Hendes voksne børn Leon og Stella hjælper hende med de praktiske ting og støtter hende i en hverdag, der har fået en helt ny form.
For Susan handler det derfor ikke om at give slip på Christian. Hun fortsætter med at besøge ham, tage sig af ham og være en del af hans hverdag. Men hun har samtidig måttet acceptere, at deres liv sammen ikke længere ser ud, som det gjorde tidligere.
Det er en stor omvæltning efter mange lykkelige år som ægtepar. Og Susans egne ord viser tydeligt, at hun stadig mærker savnet efter den fælles hverdag, de engang havde.
Hun står nu midt mellem rollen som hustru og mor, mens hun forsøger at få det hele til at hænge sammen. Christian har truffet sin beslutning, men for Susan har den haft konsekvenser, som stadig fylder meget i hendes liv.
